Vedligehold…

Det gør en lillesmule ondt når vi starter motorsaven og begynder på at fælde træer hvert efterår. Tranum Klit Camping har mange træer og vi er også bevidste om, hvor vigtige de er for miljøet. De giver os læ på pladsen når vestenvinden suser, skygge på en varm sommerdag og gode klatre muligheder for pladsens børn. Samtidig er de jo naturens lunger!

Når vi så går i gang med saven, overvejer vi meget hvorvidt træerne har fortjent den grumme skæbne at blive fældet, dette for hvert enkelt træ. Hvilke der nu giver mening og samtidig hvor der er nye på vej op, som på sigt kan vokse sig store og overtage pladsen for det som forsvinder. De tre ting som er absolut vigtigst for os er nemlig naturen, bæredygtigheden og serviceniveauet på pladsen. De tre parametre er den røde tråd og er en essentiel del af tankeprocessen bag stort set alt vi foretager os.

Omkring hytterne har vi i år taget en del af de store træer. Vi erfarede at der ofte var koldt i hytterne, fordi der ikke kom meget sol ned. Derfor har vi førhen brugt meget strøm, på at varme dem op. Vi opdagede også, at flere af de egetræer vi fældede, ikke længere havde det særligt godt. Alle træer bliver udnyttet. De store stammer saves og kløves til brug på vores bålplads. Det resterende bliver lavet til flis.

Vi må på den anden side heller ikke glemme, at vi driver en campingplads. Flere af vores pladser er efterhånden blevet så små og skyggefulde, på grund af selvsåede træer, som efterhånden har vokset sig store. Derfor må vi også fælde nogle af de store gamle træer, for at give plads til de nye og danne passage for solens stråler. Mange vokser ganske tæt, så i dét vi fælder det yderste, er der stort set ingen grene på dem, som står bag ved. Så ind imellem, hænder det at det griber om sig. De fleste nåletræer vokser omkring en halv meter om året. Så når vi planter nye dette efterår, går der kun ganske få år, før de vokser op og kan give læ og privatsfærde for vores gæster.

Mange af vores fastligger har ligget på samme plads i flere år. De har indimellem ønsker om at få mere lys på deres pladser eller ønsker om at få dem udvidet da det er groet til. Alt andet vedligehold

For øjeblikket, er vi igang med at implementere en bæredygtighedsplan, som omfatter FNs 17 verdensmål. Herunder måder, hvorpå vi kan gøre vores indsats, således vi i fællesskab kan skabe en bedre verden for os alle sammen. Bæredygtighedsplanen kommer til at indebære tiltag, der skal implementeres i praksis, så virksomheden netop på sigt kommer til at opfylde de 17 udstedte verdensmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *