Lyseslukker..

Vi er efterhånden alle blevet gode til at spare på strømmen, og beviste om hvad vi gør det for at reducere verdens CO2 udledning. Derfor giver det ikke mening, at giver slip på det hele, og kaste vores gode intentioner over styr når vi drager på ferie. Derfor har vi gjort det nemt for dig at være klimabevist når du besøger os. 

Servicebygningerne er selvfølgeligt oplyst, både ude og inde. Men alle lyskilder er fra LED pærer. Inde i alle bygningerne er der desuden censorer på lyset, så det kun er tændt så længe der er aktivitet i rummet. Alle udendørs lys bliver aktiveret af et skumringsrelæ. 

 

Det mørke Jylland er kommet på mode. 

Mange steder kan man læse om arrangementer som “Dark sky”  Men man behøver de fleste steder langs vestkysten, blot kigge op på himlen en skyfri aften. Stjernehimlen er simpelhen et af de smukkeste naturfænomener vi har. At sove under åben himmel bør alle unde sig selv at prøve. Lej en hængekøje, eller medbring din egen. Find 2 træer som passer, og du er klat til at sove under stjernerne til lyden af vesterhavet. Vi udlåner bøger i receptionen om stjernerne. 

Men mange steder “drukner” stjernerne desværre i kunstig lys fra gadelamper, biler og lysreklamer. Sådan er det ikke på Tranum Klit Camping. Pladsen er ikke oplyst som en 3 sporet motorvej. Vi har reduceret lyset på pladsen så det er muligt at finde frem og tilbage til og fra servicebygningeren, som er oplyst. Derfor er det altid en god ide at medbringe en lommelygte når du besøger os. Vi ønsker både at spare på strømmen, men også give dig mulighed for at opleve mørket, se stjerne og mærke den ro det giver når omgivelserne ikke er forurenet af lys.

Vi opfordrer vores gæster til at spare på strømmen. Lån gerne en elmåler så du selv kan følge med i jeres forbrug. 

Og husk inden du drager på ferie, at slukke for alle de standby apparater du har rundt omkring i huset.