
Torsdag efter vores lille udflugt ankom vi Gigantium. Med birkestammer, skruer og banner klar…. gik Thomas i gang med at save og skrue. Og sikke et fantastisk resultat han kom frem til. Bannern blev sat på og og vi var klar med alle de små ting som skulle give stemning og symbolisere alt det vi kan på Tranum Klit Camping: Ro, natur, rigt dyreliv, tid til fordybelse og fik jeg skrevet RO!!!


Hele fredag, lørdag og søndag stod vi klar til at tage imod alle de skønne mennesker som kiggede forbi vores stand. Vi er rigtigt glade for at det tegner til, at flere og flere vælger natur oplevelser, og tid til fordybelse, frem for arrangeret aktiviteter med en masse indhold. Vi vil på Tranum Klit Camping i 2020 sætte langt mere fokus på bæredygtighed, de 17 verdens mål og aktiviteter med tid til fordybelse for hele familien. Vi mener nemlig også at børn har brug for tid til ro, tid til at mærke jorden og opleve det rige dyreliv der er på, og omkring pladsen. Vi har ingen bade- eller legeland… Men her må der bygges huler og klatres i træer. Lige som vores nye legeplads er bygget til fysisk udfoldelse og til kreativ tænkning.

